Hvad er sub-drops og top-drops?

Af Peter S.

Sub-drop og Top-drop er en tilstand, der kan opstå efter en intens BDSM-session hos såvel den submissive og dominante part, hvilket i timerne eller dagene efter en intens oplevelse pludselig kan resultere i en overvældende følelse af tristhed, udmattelse og sårbarhed, hvilket er hjernens egen biokemiske efterreaktion når hormonbalancen skal genskabes. Altså en ganske naturlig årsag, selvom det ikke er en sjov oplevelse når det står på - men der er heldigvis gode råd til en hurtig restituering.

Tilstanden skyldes, at hjernens endokrine kirtler i en periode har været på overarbejde med at producere visse hormoner, f.eks. serotonin, oxytocin, adrenalin og dopamin, hvilket jo har givet en dejlig oplevelse i de timer det stod på, da de fleste af stofferne, som udskilles er såkaldte belønningshormoner. Men nogle timer eller dage efter den intense session/aktivitet daler hormonproduktionen igen og ret brat, hvilket hjernen så skal kompensere for ved at genskabe balancen.

Tilstanden kan give nogle højst uventede reaktioner, især hvis man ikke i tide genkender signalerne. Det kan sammenlignes med når en marathonløber ankommer i mål, glad og euforisk, men næste morgen vil man bare gerne hurtigt ud og løbe videre for at undgå det drop, som man godt ved, venter efter den gode og intense løbeoplevelse - og den biokemiske belønning som følger ved at man under et langt intenst løb faktisk "doper" sig selv ved anstrengelsen og et vist smerteniveau.

I Det Sorte Selskab er vi derfor meget opmærksomme på et eventuelt behov for aftercare efter en intens session, hvilket faktisk kan ramme os på præcis den samme måde hos både subs og tops.

- Men kender man først tilstanden og kan støtte og hjælpe hinanden med såkaldt aftercare, så er det langt nemmere og hurtigere at restituere. Et drop kan være både mentalt og fysisk drænende. Nogle oplever et drop i timerne eller dagene efter en intens session, mens andre sjældent eller måske aldrig oplever det.

Videnskaben og gode råd fra erfarne siger, at man kan reducere et begyndende drop f.eks. ved at snakke sammen med andre som har prøvet det, eller ved at gå sig en lang tur eller motionere lidt ekstra når signalerne begynder at melde sig. Fordi man kan sagtens føle sig trist og forvirret over den uventede reaktion og have ekstra behov for snak, tryghed og nærvær, hvilket man måske slet ikke plejer at have på samme måde. Og måske opdager man slet ikke selv, at man faktisk er på vej ind i et drop, før partneren eller omgivelserne har opdaget det og tænker hvad i alverden der mon er i vejen. Så tilstanden, eller blot muligheden for at det rammer en, er vigtigt at snakke om og forberede sig på!